Vaser med fototransfer

Vaser og skrin med fototransfer

Disse vaser og skrin er lavet i tyndt udrullet porcelæn, skarptskåret, og samlet med overlap og rå kanter. Efter forglødningen får de påført glasur på kanterne. Jeg vælger de farver ud, der vil samle helhedsindtrykket, når jeg til allersidst i 3. brænding, brænder transferen på.

Men hvad er fototransfers? Transfers er en metode til billedoverføring på keramik. Mine transfers er lavet ud fra egne fotografier. Jeg går tæt på, og det gør jeg i naturen, men også alle mulige andre steder hvor der dukker struktur, mønstre og farver op. Det er en opdagelse ud i det, vi ikke altid ænser og bare haster forbi. Strukturen i sten og beton tæt på. Træstammers og skovbundens fine farver og mønstret i en fyrrenåleblomst eller en murstensvæg.
Jeg får printet billederne på en printer med keramiske farver. Dernæst kan jeg overføre billederne til mine vaser og skrin.

Skrin med fototransfer
Vaser med fototransfer
ordkasse, vaser og skrin

Vaserne findes i 2 str. til 175 kr. og 250 kr. Skrin findes også i 2 str. til 250 kr. og 375 kr.

Skrin og kammerstage

Leg dig til nye udtryk

Skrin og vaser kan vendes, drejes og leges med, så der opstår nye udtryk. De er gode i flok og sjove sammen med helt andre ting. Vaserne passer lige til den lille blomst eller gren, du har med hjem fra gåturen eller ind fra haven. Skrinene kan pirre nysgerrigheden og gemme på hemmeligheder og andet, du holder af. Uh, det lyder spændende.

Hvis du har lyst til at læse mere om tankerne bag mine æsker og skrin, så står der mere her