Vægdekoration med kryds

Skulpturer

 

Hvad er en skulptur? og hvad skal sådan en kunne? For mig kan de både være store og små. De har altid den 3-dimensionale form, men ud over det er det ikke rart med for mange regler. Her skal man bare have lov. Intet er jo rigtigt eller forkert, men de skal give mening for mig. De må gerne give dig en helt anden mening. Det er det, der er så fedt.

Skulpturer vokser. Ud af hænderne, ud af tanker og følelser. De har hver især deres egen proces, og der opstår aldrig to ens skulpturer her hos mig. En skulptur er en begyndelse, som jeg har startet og giver videre til dig.

Skulptur, hvid
Skulptur pil

Kryds og pil

 

Her kan der selvfølgelig lægges noget i selve symbolikken i de piktogrammer, jeg har valgt at arbejde med. Jeg henter inspiration fra arkitekturen her. Der bliver leget med vinkler og former. Hvis jeg havde lavet dem fuldstændig snorlige, med lige mål, ville det være fint håndværk, men skulpturen ville fremstå død og uden liv. Så jeg arbejder med, hvor langt man kan trække en form, og hvor meget jeg kan forskyde vinkler. Jeg regner ikke noget ud, men skærer på fri hånd og bruger mit syn og fornemmelse for harmoni, under opbygningen.

Opbygningen foregår i læderhårde plader, som jeg skærer og samler. Jeg finjusterer, ved at banke, skrabe, file og skære. En proces der foregår over mange dage og uger, indtil jeg kan mærke, at den er der. Det er millimeter, der bliver flyttet til sidst, og jeg forundres til stadighed over hvor stor, selv en meget lille, justering kan have.

Skulptur, grøn